Ambitionen er 400.000 biler om året. Stedet er det nordlige Frankrig i det Renault har døbt ElectriCity. Bag navnet står en sammensmeltning af tre fabrikker, der går sammen og skaber det største elbils produktions-site i Europa.
Som en del af den strategiske plan bag Renaulution har Renault Group og repræsentanter fra de relevante fagforeninger, netop underskrevet en aftale vedrørende fremtiden for Renaults fabrikker i Hauts-de-France regionen.
Aftalen baner vejen for Renault ElectriCity – navnet på en enhed under 100 % Renault SAS-kontrol. En enhed, der samler fabrikkerne i Douai, Maubeuge og Ruitz. Fabrikker, der tilsammen i dag har 5000 ansatte.
Målet med den nye enhed er at skabe den mest konkurrencedygtige og effektive produktion for elbiler i Europa. Det er tanken, at der allerede i 2025 skal producers 400.000 elbiler fra ElectriCity. For at understøtte projektet forventes det, at der skal ansættes yderligere 700 medarbejdere
Hauts-de-France regionen hvor fabrikkerne er placeret har de nødvendige forudsætninger for at blive førende i Europa, når det gælder know how og produktion gennem elbilernes værdikæde.
I forbindelse med R&D funktioner vil Renault Group indgå partnerskaber med universiteter i området. Desuden vil man aktivt indgå i partnerskaber med innovative startupvirksomheder.
De tre eksisterende fabrikker, der nu bliver til enheder under ElectriCity, er Douai fabrikken. Her vil man allerede fra i år begynde produktionen af MeganeE – den nye C- segment elbil. Og det er også her en helt ny C- segment bil ser dagens lys indenfor for få år. Douai bliver også stedet, hvor den nye platform til elbiler i B- segmentet skal udvikles og produceres.
Læs hele Pressemeddelelsen, der blev udsendt af
Søren Hyltoft
Communications @Event manager
Renault Danmark Filial af Renault Nordic A/S
I Maubeuge, der i flere årtier har været omdrejningspunktet for Renaults LCV-produktion – og hvor man de seneste 10 år har produceret Kangoo Z.E., fortsætte man ned ad dette spor. Den nye version af Kangoo Z.E. skal naturligvis også produceres her, ligesom fabrikken skal tage sig af udvikling og produktion af andre versioner af Kangoo.
Den mindst kendte fabrik i det nye ElectriCity, er den der ligger i Ruitz. Det er herfra, de nye elektriske komponenter til de kommende elbiler vil blive produceret.