En ny SUV Renault Austral, der blev kåret som ”AUTOBEST 2023” – The Best Buy Car in 2023” kan nu ses og prøves hos CB AUTO RIBE
Renault Austral er Renaults helt nye bud på en SUV i det store C- segment, og deler platform- og teknologi med den større Renault Espace, der netop har haft international premiere. Renault Austral overtager efter Renault Kadjar, der blot fik en ”sæson”, og Austral står nu sammen med Renault Arkana som en af to biler i det store C- segment. I Danmark udgør det omtrent 20 % af markedet – hvad der svarer til knap 15.000 solgte biler i Danmark år til dato.
Har man kørt elbilen Renault Megane Electric, vil man øjeblikkeligt føle sig hjemme bag rattet af Renault Austral. Den benytter sig af helt samme lay out med OpenR systemet – to 12 tommer skærme og et lynhurtigt Google Automotive system.
Da det jo er en ny SUV, er der naturligvis også tænkt på maksimal pladsudnyttelse. Som i Renault Megane Electric er gearvælgeren placeret ved rattet, hvilket giver plads til en nyskabende centerkonsol med seks liters opbevaringsrum og med mulighed for indbygget trådløs opladning.
Rummeligheden og fleksibiliteten går igen på 2 sæderække, hvor der er 2/3 – 1/3 splitbagsæde som kan forskydes 16 centimeter individuelt – og der er en lang række indstillingsmuligheder for de bagerste ryglæns hældning, så man har det så komfortabelt som muligt på bagsædet.
160 hk med mild hybrid teknologi
Renault Austral fås herhjemme udelukkende i en 160 hk mild hybrid version med automatgear. Motoren er en 1.3 liters turbomotor med et drejningsmoment på 270 Nm og med et brændstofforbrug på 16,1 km/l.
Sikkerhedsmæssigt er Renault Austral udstyret med en lang række aktive sikkerhedssystemer som adaptive cruise control, adaptive LED kørelys med high -beam assistant, og den bærer da også fem friske EuroNCAP stjerner
Har man en campingvogn stående man tænker skal bag en Austral, skal den være meget stor for ikke at kunne komme bag på krogen. Austral i mild hybrid version kan nemlig trække 1800 kilo.
Standardudstyrslisten i Renault Austral Techno er lang. På infotainmentsiden er der 12,3 tommer førerdisplay og 12 tommer multimedieskærm med indbygget Google Maps, Google Assistant og Google Play. Der er el justerbart førersæde, el spejle, trådløs mobilopladning, adaptiv fartpilot adaptive LED vision forlygter og skiltegenkendelse for blot at nævne noget at standardudstyret.
Det er desuden muligt at tilkøbe forskellige pakker indeholdende for eksempel panorama soltag, 360 graders kamera.
Renault Austral kan ses og prøves til Åbent Hus søndag den 10. september hos landets 59 autoriserede Renault forhandlere.
Pressemeddelelse af RN nordic