London tester flade lade(standere), der flugter med fortovet
Det skotske firma Trojan Energy tester i øjeblikket ladestandere , der er flade og flugter med fortovet. Når de ikke er i brug, er de næsten visuelt usynlige. Ved hjælp af en speciel lanse er det muligt at oplade elbilen ved fortovet – både dag og nat.
Man har sågar opladningspræferencer – opladning om natten til billigste pris, eller hurtigt om dagen til en højere pris. Bekvemmelighed, konkurrencedygtig pris og tilgængelig oplader samlet i et sted!
Se videoen herunder, der forklarer hvordan det fungerer:
Opladning af elbilen er et af de parametre, der kæmpes med i jagten på indførelsen af miljøvenlige elbiler. Mange mennesker skubber endnu indkøbet af elbilen på grund af de få og spredte muligheder for opladning langt fra hjemmet.
For os der bor i et parcelhus er det en oplagt mulighed at have en ladestander installeret hjemme. Men for de mennesker, der ikke har adgang til parkeringspladser, garager eller indkørsler er der stadig en stor hindring for opladning – ikke kun i London – men også fx i København.
Designet
Elektriske bilopladere, der er integreret i og flugter med fortovet, er nu officielt til test i London Borough of Brent. Disse opladere er næsten ikke synlige i gadebilledet, når de ikke er i brug.
Designet kom i stand med input fra handicaprettighederne UK for at forbedre sikkerheden for alle fodgængere.
Storbritanniens Transportminister Rachel Maclean sagde:”Dette projekt er et godt eksempel på, hvordan teknologi bruges til at løse et problem i den virkelige verden for at sikre, at vores el-infrastrktur problemfrit passer ind i vores lokale byer. Dette er afgørende, da vi bygger grønnere og opfordrer til at skifte til elbiler”. (Oversat af redaktøren)
- Man undgår en ladestander på hvert gadehjørne
- Man opnår max bekvemmelighed
- Tilgængeligheden øges
- CO2 fodaftrykket bliver mindre
Læs mere om Trojan Energy og deres tiltag indenfor ladestandere
Læs meget mere om ladestandere her